jQuery(function($){ $('.logo_container a').attr('href','https://baerebarn.dk'); });

Handelsbetingelser

Her kan du læse om Bærebarns handelsbetingelser. De er sidst revideret november 2017. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på maria@baerebarn.dk.

Bærebarn
v. Maria Capion
Jægersborggade 37
2200 København N
Tlf: 53354089
CVR-nr.: 38598198
Etableret 2017

Betaling
Der kan betales med Visa, Dankort, Mastercard, Amex, Paypal og Mobilepay. Vi hæver først beløbet når vi afsender varen. En ordre kan annulleres indtil varen er afsendt. Kontakt mig på maria@baerebarn.dk med dit ønske om annullering af din ordre, samt ordrenummer. Er varerne allerede afsendt ydes 14 dages fortrydelsesret.

Priser og moms

Alle priser i Bærebarns webshop er gældende udsalgspriser inkl. 25% dansk moms. Prisen er angivet i danske kroner (DKK).

Bærebarn anvender brugt moms på bæreredskaber der er secondhand. Secondhand bæreredskaber sælges efter reglerne for brugt moms, hvilke i princippet kun betyder for dig, at du, som køber, ikke kan fradrage købsmomsen.

 

Levering og forsendelse
Alle varer sendes via GLS. Du har mulighed for at vælge mellem GLS Privat, GLS Pakkeshop eller GLS Erhverv. Priser fremgår ved valg af metode.

Vi leverer kun inden for Danmark, eks. Grønland og Færøerne.

Leveringstiden er typisk 2-3 dage. Ved sygdom, ferie eller helligdage, eller hvis GLS er forsinkede, kan der forekomme længere leveringstid. Hvis varer ikke kan afsendes inden 4 hverdage, vil du høre fra mig pr. e-mail.

Ønsker du at afhente varen i Bærebarns butik i Jægersborggade vælges dette ved bestilling i kurven.

Efter afsendelse fra Bærebarn gælder GLS leveringstider. Ved udlevering af varerne overgår ansvaret og risikoen for varerne til kunden. Det er vigtigt at du oplyser korrekt telefon nr. og e-mail ved ordre afgivelse. Disse oplysninger bruges til at få besked fra GLS når din pakke ankommer til pakkeshop. Det er dit eget ansvar at oplysningerne er korrekte og Bærebarn kan ikke drages til ansvar for manglende besked fra GLS. Varerne afsendes med GLS til den pakkeshop nærmest forsendelses adresse. Ønskes en anden pakkeshop skal det vælges i check ud. Bærebarn kan ikke drages til ansvar for at pakken leveres til pakkeshops der er for langt væk. 

Vær venligst opmærksom på, at uafhentede pakker IKKE anses som en gyldig returnering, og hvis din pakke ikke afhentes og sendes tilbage til Bærebarn opkræves returfragten af kunden svarende til gældende pris fra GLS.

Hvis du fortryder dit køb
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Bærebarn. Fortrydelsesretten udløber automatisk 14 dage efter du har modtaget din vare.

Ønsker du at benytte fortrydelsesretten skal du inden for 14 dage fra du har modtaget din vare give os skriftlig meddelelse via e-mail. Oplys venligst ordrenummer i emne-feltet. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Varer undtaget fortrydelsesretten
Secondhand bæreredskaber er undtaget fortrydelseretten.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunket for varens levering. Returvarer skal sendes med omdeling til Bærebarns adresse.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Bærebarn
Jægersborggade 37
2200 København N

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, altså korrekt farve, mønster, størrelse osv. OBS! Vikler må ikke prøves på! Hvis varen er prøvet på, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså ikke have prøvet, vasket eller på anden måde taget varen i brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til Bærebarn, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som Bærebarn tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Bærebarn har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Bærebarn gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Bærebarn kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler på shop.baerebarn.dk har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.  Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer Bærebarn naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Bærebarn
Jægersborggade 37
2200 København N

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Afvent altid vores tilbagemelding, inden varen sendes retur.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så Bærebarn kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør Bærebarn med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)?

For at du kan handle hos os, skal du oplyse følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Bærenbarn foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Bærebarn og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer Bærebarn, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Alle oplysninger sendes krypteret via HTTPS.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Bærebarn via mail på maria@baerebarn.dk.

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Bærebarn kan også indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive Bærebarns e-mail adresse maria@baerebarn.dk.

Forbehold

Nogle tekstiler fra Soul bliver håndvævet i Indien. Ujævnheder i vævningen, knækkede eller løse tråde og ujævnheder i farven etc. er almindelige og kan ikke reklameres.

Der tages altid forbehold for tryk – og systemfejl, udsolgte varer samt ændring af priser på webshoppen samt hvordan billederne vises på netop din computer. Der kan være stor farveforskel alt efter dine skærmindstillinger. Webshoppen tjekkes løbende for solgte varer, men jeg tager forbehold for, at en vare kan være solgt i butikken indenfor samme tidsrum. 

Det påhviler altid den der bærer et barn at bruge bæreredskabet korrekt. Bærebarn kan ikke stilles som ansvarlig ved forkert brug af bæreredskabet.

Secondhand bæreredskaber

Secondhand bæreredskaber kan ikke byttes eller returneres, varen er købt som beset. Det bestræbes at varen bliver grundigt undersøgt for fejl og mangler, før den bliver sat til salg i butikken og på hjemmesiden.

Dog skal det nøje påpeges, at her handles med brugte varer, og at der derfor i nogle tilfælde må påregnes en form for slidtage af bæreredskabet. Bæreredskabet beskrives naturligvis så nøjagtigt som muligt. Pletter eller anden form for iøjefaldende slidtage vil altid blive beskrevet samt evt. illustreret. Små pulls regnes ikke for at være en fejl. Selvfølgelig kan jeg også komme til at overse noget – så føler du at du er blevet misinformeret om en vares stand, eller føler du ikke at varens stand lever op til den beskrevne, er du meget velkommen til at kontakte mig så vi kan finde en løsning.

Vejledning og dokumentation

Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Bærebarn. Køber kan ikke rette krav mod Bærebarn, at disse skal leveres på dansk. Men du brug for hjælp til en dansk oversættelse af brugsmanualen, kontakt mig venligst per mail (maria@baerebarn.dk). Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Bærebarn side, er denne af vejledende art. 

Aflysning og fortrydelsesret af konsultationer

En aftalt konsultation kan aflyses op til 48 timer inden det aftalte tidspunkt. Hvis en konsultation er aflyst inden 48 før timer før start, gives købsbeløbet retur. Herefter kan konsultationen altid flyttes til senere afholdning. Du kan give besked over telefon (+45 53354089) eller via mail (maria@baerebarn.dk) ved aflysning.

Hvis jeg mod forventning må aflyse en konsultation tilbydes købsbeløbet altid retur.

 Har du nogle spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til os på 53354089 eller skrive til mig på maria@baerebarn.dk. Det er mere end vigtigt for mig at du har en god oplevelse, når du handler hos Bærebarn.